ARCTIC FIRST AID (SIKKERHEDSKURSUS)
Intensivt sikkerhedskursus, der sætter deltageren i stand til at yde relevant førstehjælp i forbindelse med sygdom og uheld på feltarbejde, hvor der er begrænsede ressourcer (udstyr, uddannet personale og evakuering), og hvor man har en forhøjet risiko for underafkøling og kuldeskader. Der tages udgangspunkt i det førstehjælpsudstyr, deltagerne har til rådighed på GEUS’ ekspeditioner til Grønland. Kurset er godkendt som almindeligt førstehjælpskursus.
Arktisk Førstehjælp - sikkerhedskursus er obligatorisk i forbindelse med feltarbejde i Grønland. Genopfriskning skal ske hvert år, hvis man har planer om feltarbejde i Grønland. Bemærk: Radio Medical (RM) er Søfartens alarmcentral. GEUS har indgået aftale med RM om, at felthold kan benytte deres tjeneste i forbindelse med akut sygdom eller ulykke. Felthold, der ringer til RM, skal følge RM’s guidelines for indrapportering. Deltagerne forventes at have læst vedhæftet materiale forud for kurset, der veksler ml. teori og hands-on øvelser. Ved behov undervises på engelsk.
• Underafkøling/hypothermi og kroppens fysiologi
• Basal genoplivning (Dansk Førstehjælpsråd)
• Brug af hjerterstarter (AED)ABCD-algoritmen
• Blødninger, herunder knebelpres (tourniquet)
• Forstuvninger og knoglebrud
• Brandskader og forfrysninger
• Sårbehandling og infektioner
• Radio Medical-procedurer og træning
• Brug af EFAK (Expedition First Aid Kit)
Instruktør: David Klemmesen (Safe Nordic)
Telefon: +45 2784 0084